top of page

Den Frie Udstillingsbygning

Udstillingen "Klangsøjler" på Den Frie Kunsthals museum
Udstillingen "Klangsøjler" på Den Frie Kunsthals museum
Udstillingen "Klangsøjler" på Den Frie Kunsthals museum

Udstillingen Klangsøjler er en helt igennem lydlig oplevelse. Den akustiske installation blev udstillet i Den Frie Udstillingsbygning i foråret 2017. Den består af 16 individuelle porcelænssøjler, der fanger lydene i rummet og resonerer med hver sin klang. Hele rummet bliver på den måde fyldt af ejendommelige lyde, der skifter og varierer, når forskellige mennesker går gennem udstillingen. Hver eneste søjle er unik i sin udformning og er støbt i hånden af kunstneren, Ursula Nistrup, som har samarbejdet med Royal Copenhagen i selve støbningsprocessen og med Stouenborg for at skabe de optimale tekniske rammer for den æstetiske lydudstilling.

Hver enkelt søjle er udstyret med mikrofoner, der fanger lydene i rummet og sender dem ud igennem søjlen – så jo mere lyd, der er i rummet, desto flere toner rejser gennem luften.

Klangsøjlerne har været et usædvanligt, og ikke mindst udfordrende, projekt for Stouenborg, som har arbejdet tæt sammen med kunstneren for at virkeliggøre hendes kreative vision. Resultatet blev en anderledes og elegant udstilling, der sætter fokus på de enkelte lyde, isoleret og i samspil. Publikum træder ind i et lydligt univers, hvor de kan tage en pause fra den hektiske hverdag og genopdage de små detaljer, som forsvinder i larmen.

Vi har også tidligere arbejdet med Carl Nielsens vandreudstilling i forbindelse med hans 150 års jubilæum. Det kan du læse mere om her

Udstillingen "Klangsøjler" på Den Frie Kunsthals museum
bottom of page